Rengøring af spa'ens rørsystem
Det er vigtigt at holde rørene i dit spabad fri for biofilm, når du skifter vandet. Dette sikrer, at vandet forbliver frisk og rent.
Det skal du bruge
Klude og evt. bløde svampe
Middel til rengøring af rør
Vandslange
En spand
Evt. en dykpumpe
Middel til rengøring (spar penge!)
Når du skal rengøre rørsystemerne i spabadet skal du bruge et middel, som er beregnet til det. Jeg har lavet lidt research fordi jeg syntes, at der var en voldsom prisforskel på disse midler og jeg har kigget på disse produkter:
SpaCare Biofilm Cleaner (385 kr)
SpaCare Pipe Cleaner (299 kr)
Activ Spa Pipe Cleaner (295 kr)
Swim&Fun Pipefix (80 kr)
De indeholder det samme. Men der er forskel i koncentrationen, så følg derfor vejledningen. Men kemikalierne i alle 4 produkter er præcist de samme og det er altså kun koncentrationen der er forskellen. Mit spa er 1250 liter og med Swim&Fun skulle jeg bruge 600 ml af produktet til den vandmængde. Så altså for 48 kroner rengøringsmiddel. Med BioFilm cleaner ville jeg skulle bruge en hel flaske (385 kr). Med Pipe Cleaner ville jeg skulle bruge 2 hele flasker (598 kr). Med Activ Spa ville jeg skulle bruge 600 ml (177 kr).
Så der er altså en kæmpestor prisforskel på hvad det koster - men det ér det samme, der er i. Nemlig Didecyldimethylammoniumchlorid (DDAC) og dimethylbenzylammoniumchlorid (BAC).
Sådan gør du
Fjern alle nakkestøtter og filterpatron (medmindre du har et gammelt filter, du bruger alene til når du rengører) fra dit kar
Tilsæt den afmålte mængde rengøringsmiddel
Tænd alle jets og lad dem køre i 2 x 15 minutter. Fjern det beskidte skum mellem hver kørsel.
Hvis du efter 2. kørsel stadig oplever at der dannes store mængder beskidt skum, så giv det en tur mere, indtil der ikke dannes en masse skum.
Tøm karret for vand, spul lidt på siderne mens du tømmer. Du vil formentlig have en masse aflejringer af biofilm i kanten og de skal fjernes. Her virker knofedt og klude.
Genfyld karret med vand til 5-10 cm over dyserne. Start alle pumper i nogle minutter.
Tøm endnu engang karret for dette vand. Det indeholder nemlig rester af rørrens og er ikke sikkert at bade i.
Monter nakkestøtter og filtre - og fyld karret med frisk badevand.
Følg guiden til vandkemi og så er du køren